Om Martin Wohlers

Jeg er autoriseret psykolog med mange års erfaring inden for det specialiserede børne- og ungeområde.

Min faglige baggrund spænder over både psykologi og pædagogik. Jeg blev uddannet lærer i 1990 og psykolog i 2004 og har gennem mere end 20 år arbejdet i PPR med børn, unge, familier, skoler og dagtilbud. Jeg har desuden været ledende psykolog på Behandlingsskolerne og behandlingsansvarlig psykolog på Søstjerneskolen. Jeg har gennemført praksisuddannelsen og er uddannet VISO-specialist.

Gennem mit arbejdsliv har jeg opbygget en særlig erfaring med børn og unge med autisme, ADHD, udviklingsforsinkelser, kognitive vanskeligheder og komplekse problemstillinger omkring trivsel og udvikling.

Jeg er optaget af at forstå barnet i den sammenhæng, det er en del af. Derfor har jeg blik for både barnet, familien, relationerne og de livsbetingelser, der har betydning for barnets muligheder for at trives og udvikle sig. Min opgave er at omsætte psykologisk viden og indsigt til en forståelse, der giver mening og åbner for nye muligheder.

For mig handler psykologisk arbejde ikke kun om diagnoser og metoder. Det handler også om relationer, tillid og om at møde mennesker med nysgerrighed og respekt. Jeg lægger vægt på at skabe et trygt rum, hvor der er plads til det, der er svært, samtidig med at vi bevarer blikket for ressourcerne og det, der allerede fungerer.

Jeg er selv far, bedstefar, bonusfar og plejefar. Ved siden af min faglige erfaring har det givet mig et personligt kendskab til familielivets mange perspektiver – og til, at der sjældent findes én enkel forklaring eller én rigtig løsning, når et barn eller en familie står i en vanskelig situation.

Mit udgangspunkt er mennesket, relationerne og de særlige livsbetingelser, vi udfolder os i – med blik for historie, ressourcer og muligheder.

Jeg tror på, at mennesker udvikler sig i relationer, og at en større forståelse af os selv og hinanden kan åbne for nye udfoldelsesmuligheder og skabe positive forandringer.

Om psykologpraksissen

Psykologpraksis v. Martin Wohlers opstod ud fra et ønske om at skabe et specialiseret og trygt tilbud til børn, unge og deres familier med udviklingsforstyrrelser og udviklingsforsinkelser inde på livet. Efter flere års erfaring fra både offentligt regi og specialområdet så jeg et stort behov for et sted, hvor barnet bliver mødt med faglighed, ro og respekt, og hvor forældre får konkret, anvendelig rådgivning i hverdagen